Juniorsiden » Historier fra hverdagen » dagbog fra ponystævne
Pony distriktstævne i spring i Middelfart Ridecenter d. 14. november......
- set fra en mors synsvinkel.
 
Min datter havde endnu engang meldt sig til et springstævne på sin pony. Hun havde sørget for lån af trailer, og en sød hjælper. Jeg var bestilt som chauffør.
 
Et komplot fra min datter og hendes, ellers så søde, ridelære, gjorde at hun skulle prøve kræfter med en klasse højere end hun plejer, så hun havde meldt til i LA og MB spring. Det kan godt være at nogen så vil sige at det ikke er så højt med 1,10 meter + lidt x-tra i bredden, men når man er mor, så føles det som at sende sin datter ud og lege på motorvejen.
 
Nå.... selve køreturen til Middelfart gik godt, jeg fik lov til at bestemme musikken i bilen  :). Vi ankom til det helt utroligt flotte ridecenter og fik parkeret. Ponyen kom ud af traileren, og blev sadlet op. Så hørte vi i det fjerne... ba bu ba bu..... det kom nærmere og efter ganske kort tid drejede en stor fin ambulance ind, og den kørte direkte ind på springbanen hvor en rytter var styrtet. Efter et kvarter kørte den igen, springbanen blev bygget op igen og stævnet fortsatte.
 
Min datter gav sig til at varme ponyen op, og jeg snuste lidt rundt. Det så ud til der var styr på tingene, en rar stemning, og helt unikke forhold. Alt i alt dejlige venlige og trygge forhold. Tilbage til opvarmningen, og pludselig skete det der ikke måtte ske. MIN datter styrtede på sin pony, de var helt nede og ligge..........! heldigvis skete der ikke noget, men jeg syntes nok, det var 2 oplevelser som ikke var beregnet for en halvgammel mor som mig. Lidt kaffe og en smøg, så mente jeg nok jeg ku klare at se 1. klasse, og det gik rigtig godt. 4 fejl for en træls bom, men de kom igennem, selv om springene var på højde med Berlin muren.
 
En pause, hvor vi alle fik lidt mad og drikke..... se det var hyggeligt og også fortjent.
 
2. klasse var så den sidste, og set fra min side, værste klasse. Rytteren lige før min datter styrtede ind i et spring, og igen blev ambulancen tilkaldt. 
Ganske forfærdeligt, jeg troede mit hjerte stoppede, og den bane havde jeg åbenbart sagt go for min datter skulle springe  !!!!  RAVNEMOR, springene varca. på højde med Odense sygehus, og muligvis bredere end Storebælt. Sådan så det ihvertfald ud derfra hvor jeg stod!  Ba Bu Ba Bu - 2. ambulance fandt vej gennem stalden og ind i ridehuset, de kendte jo vejen, og proceduren. Heldigvis viste det sig det ikke var så slemt som det så ud, og ambulancen kunne 
køre tom tilbage, og rytteren kunne selv gå ud fra springbanen.
 
Min modige datter sprang sin bane, og selv om de fik et stop og en bom, var det en glad ekvipage, som kun ud fra deres sidste runde. Det var gået godt.
 
Sidste rytter i klassen røg også af, hun slap for ambulancen, men da hun havde slået struben, blev hun sendt på skadestuen.
 
Nu kunne jeg ikke klare mere, og heldigvis kunne vi pakke sammen og køre hjem.
 
Pigerne var glade, og ponyen så også glad ud. Jeg var ganske udmattet, men også lettet over det var overstået. Hvis min datter og hendes pony en dag skulle komme galt afsted til et stævne, så håber jeg det bliver ved stævne som det i Middelfart, for jeg fik indtryk af, at der var styr på tingene, folkene på og omkring banen vedste præcis hvad de skulle gøre. Det virkede meget proffesionelt og kompetent. De manglede måske noget psykisk 1. hjælp til sådan en som mig, eller måske et ilt apparat kunne ha gjort det. Jeg håber at de uheldige piger der kom galt afsted i lørdags er ok, og jeg føler virkelig med deres mødre.
 
Nu har min datter igen meldt til LA og MB spring på Dalumgård d. 29. november. Heldigvis skal jeg på arbejde, så nu er det så hendes fars tur til en gang på pinebænken.
 
Til Emma Pernille og Foinix..... Tak for endnu en hyggelig stævnedag - for selv om jeg er nervøs, så syntes jeg jo det er hyggeligt at være på tur med jer.
 
Til Ridelæren.....  hmmmm, håber du læser dette så du er klar over hvilke prøvelser du sender en stakkels mor igennem. Heldigvis har du rustet min datter og hendes pony, til at kunne klare sig så flot, så selv om hendes mor ligger i en krog nærmest i koma af angst, så ved jeg de kan klare ærterne. Tak for det  :D
 
Til Faren kan jeg kun sige .....    GO TUR D. 29. NOVEMBER    : D
 
Ulla Bech Sørensen
rideklubben RIDO | v. Susi W. Hansen | Tlf.: 20 74 90 60 (indkørsel til RIDObanen til stævner: Hans Schacksvej 409, 5300 Kerteminde)